John Hart er født i 1965 i North Carolina, USA. Han har studeret fransk litteratur og siden jura. Inden han blev fuldtidsforfatter har han arbejdet som

bankmand, børshaj, advokat, helikopterpilot i Alaska og bartender i London.
Forfatterens netside:
www.johnhartfiction.com
Titler på dansk:Et spind af løgne
Rødt vandDet sidste barnFire spørgsmål til John Hart - forfatteren bag Det sidste barn.I forhold til din karriere som forfatter, er der så noget du ville ønske, du
havde gjort anderledes?JH: Det ville have været rart at have fundet det nødvendige drive, da jeg
var i 20'erne snarere end i 30'erne. Men ærlig talt så tvivler jeg på, at
jeg var klar på det tidspunkt. Selv hvis jeg havde kunnet koncentrere mig,
så manglede jeg livserfaring til at kunne skrive den type historier, som jeg
nu kan skrive. Der er da løbende en generende følelse af at noget kunne være
blevet gjort bedre eller anderledes, men når alt kommer til alt, tror jeg at
alting har udviklet sig, som det skulle. Du ved - jeg har slået rødder.
Børn. Hustru. Det er godt.
Du har tidligere udtalt dig om dine første erfaringer som forfatter, hvor du
stod op klokken fire om morgenen og senere gik ud i "den virkelige verden".
Du har også nævnt, at det ikke fungerer for dig. Hvilken arbejdsform har du
fundet frem til, virker bedst for dig? I betragtning af at du har en
familie, hvordan undgår du at blive forstyret?JH: Jeg er nødt til at betragte det som et job. Jeg lejer et kontor og tager
derhen hver dag - også nogle gange i weekenden. Det hjælper mig med at
huske, at det er et job og ikke blot en smart hobby. Gør arbejdet. Hver dag.
Det er den måde, du får skrevet en roman på.
Hvordan var det at skrive Det sidste barn, hvor hovedpersonen er en dreng?JH: Ja, hovedpersonen er en 13-årig dreng. At skrive denne dreng frem på en
overbevisende måde har været en fantastisk og tilfredsstillende proces. Det
er underligt med de minder fra barndommen, der dukker op, når man begynder
at tænke på det dag efter dag. Hvad lavede man? Hvordan føltes verden? Hvad
var vigtigt, og hvad var man bange for? Jeg er virkelig glad for denne
historie. Jeg kan godt lide at skrive om virkelige mennesker, som i den grad
er kommet i problemer. Jeg nyder at læse bøger, hvor det menneskelige aspekt
er troværdigt og det er den type bøger, jeg vil skrive. Mine bøger kommer
ikke til at handle om ninja'er, antistof-bomber eller den slags.
Og hvad så nu?JH: Jeg har skrevet omkring 50 sider på min næste bog. Jeg er ikke ude på at
forandre verden eller skabe stor litteratur, men jeg vil være en
historiefortæller, som læses med spænding af glade tilhængere, som dårligt
kan vente på den næste bog. Jeg holder af thriller, som har litterær værdi.
"Litterær" kan betyde forskellige ting, men for mig betyder det en troværdig
personskildring, følelsesmæssig stærk, detaljerig og historier hvor
personerne lever og ånder. Hvis jeg kunne bestemme mit eftermægle skulle det
være at have skrevet fremragende thrillere med ovennævnte elementer - bøger
som folk ikke kan lægge fra sig."
Tilbage