Tilmeld dig Hr. Ferdinands nyhedsbrev og vind en bog!
Vi begynder nu nedstigningen er en eksplosiv kærlighedsroman, men det er også en roman om hverdagen i et krigshærget land, og en roman om illusioner. Den er smuk, skæv, overraskende og intelligent.

Adam Kellas er en mand i krise. Han accepterer modvilligt en opgave som krigskorrespondent i Afghanistan. Pludselig står han ansigt til ansigt med de sønderknuste liv og ødelagte hjem, som de allieredes bomber har efterladt. Samtidig mærker han – et sted mellem Kandahars ødelagte bygninger og Londons finkulturelle middagsselskaber – at hans eget liv er ved at gå op i limningen.

I Afghanistan møder han Astrid. De har en affære, som afsluttes brat. Kellas rejser hjem til England og Astrid til USA. Et halvt år senere får Kellas en e-mail fra Astrid, hvor hun beder ham om at komme. Han sætter sig på et fly. Nedstigningen kan begynde…

James Meek, som selv har lang erfaring som krigskorrespondent i bl.a. Afghanistan, skriver med en beundringsværdig intensitet i et klart sprog, og han har en fabelagtig evne til at indfange de glimt, som ændrer folks liv.

Vi begynder nu nedstigningen er vinder af Prince Maurice Prize 2008 – en international pris for bedste litterære kærlighedsroman.
Tilbage
BESTSELLERLISTEN
1. Chris Cleave Den anden hånd
2. John Hart Det sidste barn (paperback stort format)
3. Alaa Al-Aswany Yacoubians hus (pocket)
4. Guillermo del Toro BLOD
5. Karin Slaughter Hvid død
6. Dan Brown Det forsvundne tegn (indb)
7. Gianrico Carofiglio Med lukkede øjne